top of page
  • Lamies Nassri

Projektleder i CEDA: 'Ghettolisten' er ikke blevet kortere. Det er et røgslør

Opdateret: 13. jan. 2023


Publiceret 8. december 2022 i Politiken


Årets nye ’ghettoliste’ er endnu et udtryk for den strukturelle diskrimination, der begrænser især muslimske borgeres adgang til billige boliger i Danmark.


1. DECEMBER blev de famøse ' ghettolister' atter offentliggjort af Indenrigs-og Boligministeriet. »Flere boligområder ryger af listen«, lød det både fra regeringen selv og de få medier, der dækkede nyheden.


Men overskrifterne er langt væk fra sandheden. Den er nemlig, at de 17 almene boligområder, der først er havnet på listen over ' hårde ghettoområder', aldrig kan komme af listen igen - de kan i hvert fald ikke slippe for konsekvenserne af at have stået på den. Aldrig nogensinde.


Forestil dig den mest ekstreme version af den sydkoreanske overlevelsesserie ' Squid Game', hvor du, selv om du har ' vundet' spillet, alligevel bliver likvideret.


Det er realiteten med hensyn til ghettolisterne.

Et område stemples som ' hård ghetto' (nu kaldet ' omdannelsesområde'), når det har stået på ghettolisten (nu kaldet ' parallelsamfund') i fem år i træk.

For at blive stemplet som ghetto skal beboerne i almene boligområder - foruden at opfylde to ud af fi-re kriterier, der baserer sig på, om de har den rigtige uddannelse, den rigtige lønindkomst, om de har et job, og om de tidligere har fået en dom - udgøres af over 50 procent såkaldte ikkevestlige indvandrere og efterkommere. En betegnelse, der politisk bruges synonymt med muslimer. Står man på denne liste i over fem år, så kommer man på listen over ' hårde ghettoer'.

KONSEKVENSEN af at stå på denne liste er, at 60 procent af beboerne skal tvangsflyttes. Også selv om de ikke længere opfylder kriterierne.

Siden 2018 har 17 almene boligområder stået på denne liste. På den nyeste liste er kun 9 af disse 17 områder. Det lyder som ' den gode fortælling', men fortællingen er desværre langtfra god. For de 8 boligområder, der ikke længere fremgår af listen, inklusive Tingbjerg, der røg ' af' listen i år, skal, selv om de ikke længere opfylder kriterierne for at stå på listen, alligevel følge den plan, der er blevet dem påduttet, da de først kom på. Bordet fanger, og over halvdelen af beboerne i området skal stadig tvangs-flyttes fra deres hjem.

Beboerne skal nemlig stadig straffes, selv om de ikke længere opfylder kriterierne. At sige, at de er røget af listen, er ikke andet end et røgslør for regeringens groteske lovgivning, der straffer folk, der ikke længere opfylder regeringens egne kriterier.

At sige, at listen bliver kortere, er ikke andet end politisk spin. Sandheden er, at siden 2021 er listen blevet yderligere udvidet, denne gang med en helt ny liste over såkaldte forebyggelsesområder.

Listen dækker over hele 62 almene boligområder. I år røg tallet op på 67. Hovedkriteriet for at komme på denne liste er, at der ikke må bo over 30 procent såkaldt ikkevestlige indvandrere og efterkommere i boligområderne.

Er et alment boligområde på listen over såkaldte forebyggelsesområder, betyder det, at folk, der ikke har dansk eller europæisk statsborgerskab, ikke må flytte ind. Perspektiverer man det med det faktum, at der pga. Danmarks hårde statsborgerskabsregler er et voksende antal borgere, der ikke får statsborgerskab, betyder det bl. a., at der lige nu er hele 35 procent ikkevestlige efterkommere - det er folk, der er født og opvokset i Danmark - som nu mister retten til at flytte ind i hele 67 almene boligområder rundtomkring i landet.

Er et område på listen, betyder det, at mennesker på overførselsindkomst heller ikke må flytte ind.

Budskabet må være, at har du færre penge, så må du ikke bo billigt...? Ligeledes må folk, der tidligere har fået en dom, ikke bo i de såkaldte forebyggelsesområder.

Med andre ord skal den straf, de allerede har afsonet, være en straf for livet.

Men det er ikke kun denne stramning af de kommunale anvisningsregler, der gør sig gældende i disse områder. Med disse nye områder følger også muligheden for godkendelse til nedrivning af almene familieboliger. Det er altså 67 almene boligområder, hvor det fremover vil være muligt at godkende ' strategisk' nedrivning. Med andre ord vil tvangsflytning af beboere også kunne blive en realitet i disse 67 almene boligområder.

At staten påstår, at listen er blevet kortere, er ikke andet end et røgslør for en af de største omlægninger af vores almene boliger i Danmark. Årets nye ' ghettoliste' er endnu i år et udtryk for den strukturelle diskrimination, der begrænser især muslimske borgeres adgang til billige boliger i Danmark.

Bordet fanger, og over halvdelen af beboerne i området skal stadig tvangsflyttes fra deres hjem.


bottom of page