DIN RET TIL YTRINGSFRIHED
Ytringsfrihed betyder, at du som udgangspunkt har ret til frit at udtrykke dine meninger – også når det gælder politiske og samfundsmæssige spørgsmål, fx konflikter i udlandet. Retten er beskyttet af både grundloven § 77 og menneskerettighedskonventionens artikel 10.
Det er dog vigtigt at forstå, at ytringsfriheden har grænser:
Ytringer, som opfordrer til vold, terror, eller andre ulovlige handlinger – fx drab eller vold mod bestemte grupper – er strafbare.
Også hvis man billiger eller støtter terrorhandlinger, kan det være strafbart. Det betyder, at man ikke lovligt kan give sin tilkendegivelse af accept eller forståelse for noget, der er kategoriseret som et terrorangreb.
Ytringsfriheden beskytter altså ikke tilskyndelse til ulovligheder.
Hvilke ytringer kan være strafbare?
Der er især to typer af ytringer, der kan straffes:
Opfordring til vold, terror eller trusler – fx at man direkte opfordrer andre til at begå voldshandlinger.
Hadefulde ytringer mod bestemte grupper (racismeparagraffen, straffelovens § 266 b). Det kan være, hvis man kommer med nedværdigende eller truende udsagn om mennesker pga. deres etnicitet, religion, seksuelle orientering eller lignende.
Kritik af staten, regeringen eller politikere er lovlig – så længe det ikke indebærer opfordring til vold eller trusler.
Hvad vil det sige at ”billige” terror?
At ”billige” terror betyder at udtrykke støtte eller accept af en terrorhandling eller en terrororganisation.
Det kan være ved offentlige udtalelser, opslag på sociale medier eller i forbindelse med demonstrationer.
Straffelovens §136, stk. 2 fastslår, at dette er strafbart.
Eksempel: Hvis man offentligt giver udtryk for, at man synes et terrorangreb var godt eller nødvendigt, kan det blive vurderet som billigelse af terror.
Må jeg bruge palæstinensiske symboler offentligt?
Ja, som udgangspunkt må du gerne bruge symboler, da det er en del af din ytringsfrihed.
Fx kan du bære flag, armbind eller andre symboler både på gaden og på din arbejdsplads.
Politiet kan dog gribe ind, hvis symbolerne bruges i en kontekst, hvor de vurderes som en opfordring til vold eller had.
På arbejdspladsen kan der gælde særlige regler i kraft af interne retningslinjer. Disse regler skal dog være objektive, saglige og proportionelle.
Kan jeg blive politianmeldt for mine meninger på sociale medier?
Ja, det kan ske, hvis dine udtalelser vurderes som strafbare. Det gælder fx hvis du:
Fremsætter trusler.
Opfordrer til terror.
Billiger terrorhandlinger.
Politiet vurderer derefter, om der er grundlag for en sigtelse efter retsplejelovens § 742, stk. 2.
Hvordan klager jeg, hvis politiet har brugt unødvendig magt?
Hvis du oplever, at politiet har anvendt magt over for dig, som du mener var urimelig, unødvendig eller ulovlig, har du ret til at klage.
Du kan indgive en klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Det er en myndighed, der er uafhængig af politiet og behandler klager over politiets adfærd.
Klagen kan handle om alt fra hårdhændet behandling ved anholdelse til magtanvendelse under en demonstration.
Det er vigtigt at beskrive situationen så præcist som muligt: tid, sted, hvad der skete, og hvem der var til stede. Eventuelle vidner eller dokumentation (fx videoer eller billeder) kan være en stor hjælp.
Når en anmeldelse er indgivet, vurderer politiet, om der er grundlag for at rejse en sigtelse. Det sker efter retsplejelovens § 742, stk. 2, hvor politiet undersøger, om der er tilstrækkelige beviser til at indlede en straffesag.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver sigtet for strafbare ytringer?
Hvis du bliver sigtet, har du følgende rettigheder:
Du må altid tie over for politiet, indtil du har fået en advokat.
Du er kun forpligtet til at oplyse navn, adresse og fødselsdato.
Du kan dokumentere, hvad du egentlig mente med din ytring, fx ved at vise hele konteksten.
En advokat kan vurdere, om sigtelsen er juridisk holdbar.
Hvem kan rådgive mig, hvis jeg bliver politianmeldt for en ytring?
CEDA via EQUITAS: Du kan få gratis vejledning om dine rettigheder og om, hvordan du bedst håndterer en sag, hvor du er blevet politianmeldt for en ytring. CEDA kan hjælpe med at forklare dine juridiske muligheder, støtte dig i kontakten med myndighederne og guide dig gennem processen, så du ikke står alene.
Gratis retshjælp: Du kan flere steder i landet få gratis juridisk rådgivning, herunder hos Retshjælpen Rusk. De kan hjælpe dig med at forstå din sag, vurdere dine rettigheder og forklare, hvilke muligheder du har. Retshjælpen kan også vejlede dig i, hvordan du skriver en klage eller håndterer kontakten med myndighederne.
En advokat: Du har ret til en forsvarsadvokat, hvis du bliver politianmeldt eller sigtet. Advokaten kan hjælpe dig med at forstå anklagen, rådgive dig om dine muligheder og repræsentere dig i en retssag. Hvis du ikke selv vælger en advokat, får du beskikket en af retten. For beskikkede advokater gælder der dog særlige regler, jf. retsplejelovens § 119, stk. 2.